Bas
Vi har et lille men bredt udvalg af el-basser til forskellige stilarter, genrer og budgetter. Med hovedvægt på mærkerne Blade, Orange, Ibanez og Höfner dækker vores sortiment både 4-strengede, 5-strengede og specialmodeller, så der er noget for enhver smag og spillestil, og de kan alle prøvespilles og sammenlignes direkte i butikken.
For dem der vil have noget helt unikt har vi også ofte både brugte og vintage-basser på lager. Vintage-basser har deres helt egen charme og historie, og brugte instrumenter kan både være spændende, sjældne, OG ikke koste alverden. Hvis du har brug for hjælp til at vælge din nye bas, står vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig med at få lagt bunden helt rigtigt.
Til inspiration har vi nedenfor samlet eksempler på forskellige mærker, modeller og prisklasser. Kig på dem her på siden, og kom så ind og oplev dem i butikken!
Blade
Blade har altid fokuseret på at bruge moderne innovation til at forbedre og perfektionere klassiske og klassisk-inspirerede designs. I dag er Blade bedre end nogensinde – stadig inspireret af klassikerne, men altid med karakteristiske detaljer der gør en Blade-guitar til sin egen ting, kombineret med utrolig kvalitet uanset prisniveau.
Blade B1 Tetra Standard Bass Vintage White
Blade B1 Tetra Standard Bass er en elbas med krop i elletræ, ahornhals og pau ferro-gribebræt med binding og blokindlæg. Levinson JS-1 pickupper og passiv elektronik holder det enkelt og brugbart. En vellykket firstrenget bas med klassisk udtryk, den solide kvalitet Blade er kendt for, og bred anvendelighed i både øvelokalet og på scenen. 9395,-
Blade Austin Classic Bass Sunburst
Blade Austin Classic Bass er en enkel og velbygget elbas med krop i elletræ, ahornhals og passiv elektronik. Levinson PS-1 Alnico Classic pickup, klassisk sunburst-finish og en lige så klassisk no-nonsense visuel stil der bare virker. 8695,-
Höfner
Höfner har bygget strengeinstrumenter siden 1887 og er især kendt for violinbassen fra Beatles-årene. Men mærket rummer meget mere end det, fra Club-basser til hollowbody-elguitarer, jazzguitarer og akustiske modeller. Det er et navn med lang historie, tydelig egenart og en helt særlig plads i europæisk instrumenthistorie den dag i dag.
Höfner 500/1 Relic 63 Violin Bass
Höfner 500/1 Relic 63 Violin Bass er en tyskbygget violinbas inspireret af den oprindelige ikoniske 1963-udgave. Den har gran i toppen, flammet ahorn til bund og sider, todelt hals og en gennemført håndlavet relic-finish. En unik særpræget bas med masser af historie og et klassisk udtryk, som er et kunstværk i sig selv. 26495,-
Höfner CT Violin Bass Mersey Cavern
Höfner CT Violin Bass Cavern er Contemporary-udgaven af den klassiske 500/1 i tidlig 60’er-stil. Den har gran i toppen, flammet ahorn til bund og sider og kort mensur. Det giver det velkendte look og den rigtige fornemmelse, men i en mere hverdagsvenlig udgave der er til at betale, uden at gå på kompromis med kvaliteten. 5295,-